Beetlegeuse

Lige for tiden har jeg det her gigantiske crush på 80'er film. Jeg syntes de er meget mere interessante end de film der bliver lavet idag. Men en film jeg har et ekstra tæt forhold til, er Tim Burton's Beetlejuice. Jeg kan slet ikke komme mig over hvor meget jeg elsker den film. For at give et kort resumé, er det et ægtepar der dør, og bliver spøgelser i deres eget hus. En anden familie flytter ind i huset, og spøgelserne gør alt for at få dem ud, men ægteparret der er flyttet ind kan ikke se spøgelserne. Men det kan datteren, og så sker der en masse ting med et skide irriterende spøgelse der hedder Beetlegeuse.

Det jeg dog elsker allermest ved hele filmen, er Winona Ryder. Jeg elsker hende virkelig. Jeg elsker alt ved hende når hun spiller Lydia Deetz. Især hendes sorte spikede hår og store ugleøjne. Eftersom det er en Tim Burton film, er hun klædt i de mest fantastiske sæt. Det hele er sort, og hun går med kæmpe hatte og bærer altid rundt på det mest fantastiske polaroid kamera. Det store stykke sorte blonde der hænger ned fra hatten ser fantastisk ud. Hun er helt vildt dramatisk i filmen, og taler konstant om selvmord og hvordan hele hendes liv er et stort mørkekammer. Jeg tror Lydia er en af mine yndlings roller nogensinde. Hende og Marla Singer fra Fight club... Gid man var Helena Bonham-Carter...

Random rambling

Gammelt billede. Tror det er omkring et halvt år gammelt. Har ændret mig lidt siden. Jeg er en del mere korthåret. Jeg har tykkere øjenbryn. Jeg kan ikke rigtig lide tynde øjenbryn på mig. Jeg syntes det ser unaturligt ud. Og de er meget mørkere. Jeg elsker at tegne mine øjenbryn rigtig kraftigt op. Det ser anderledes ud.

Jeg ved ikke hvilken slags blog dette skal blive endnu. Jeg elsker tøj, og nyder at læse mode-blogs. Men alle har jo en mode-blog. Der er ikke rigtig noget nyt ved det. Sagen er, at jeg har haft en mode-blog før, og jeg stoppede fordi jeg syntes at så mange andre kunne gøre det bedre end mig. Så jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre denne gang.

Og så noget andet - dette er nok en af de bedste sange jeg har hørt. Nogensinde. Jeg kunne ikke glæde mig mere til at skulle se Patrick Wolf i lille vega en gang i november. Han er fantastisk. Jeg er forelsket.

Gaultier

Se hvad min mor fandt til mig forleden. Det er en vildt gammel Jean Paul Gaultier skjorte. Når man kaster første blik på den, ligner mønsteret Versace's 80er mønster. Men hvis du kigger ordenligt efter kan du se at det hele er bygget op af elektriske ting, såsom stik kontakter og vindblæsere. Jeg elsker den allerede. Tror snart i vil få den at se på.

Jeg elsker at finde gamle ting i min mors skab. Og i mit eget, for den sags skyld. Det er ligesom at gå på genbrugs jagt, bare uden at betale for det.

It's a terrible day

Jeg har en eller anden underlig følelse i kroppen lige nu. Jeg landede i Danmark klokken 3, og det der møder mig er skræk historier om Oslo. Jeg forstår slet ikke hvordan sådan noget kan ske. Tænk at 100 uskyldige liv er gået tabt. Det er utroligt sørgeligt. Jeg sender alle mine tanker til Norge, og dem der nu har mistet bekendte.

Og mens vi er igang med det sørgelige, vil jeg nævne min sorg over tragedien med Amy Winehouse. Den her er for dig.

Where the wild things are

Eller nej... Der er ikke rigtig særlig meget gang i byen her. Jeg befinder mig lige i øjeblikket i Andalucía, nær byen Antequera. Her er ufatteligt smukt, men forholdsvist kedeligt. Det jeg har brugt de sidste 10 dage på er: Spist chokolade mousse (8 små bøtter koster 1€!) Solet mig, og set diverse dårlige serier. Jeg havde kun 60€ med herned, men ikke engang hvis jeg ville, kunne jeg bruge dem alle i denne by vi bor i. De to eneste tidspunkter man ser mennesker hernede er klokken 6 om morgenen, eller 10 om aftenen. Ellers ligner byen en spøgelses by. Jeg savner København som en sindssyg hernede.

Den akavede introduktion

Jeg syntes aldrig at jeg har set nogen introducere sig på en ikke-akavet måde på en blog. Det er lidt underligt at præsentere sig for sine læsere, når man ikke har nogen endnu. Nå, men man må vel bare prøve.

Mit navn er Flora. Jeg er kun 13 år, og ved derfor at folk vil have svært ved at tage min blog seriøst. Jeg bor i Gentofte, og går i skole i den lille, men højst besynderlige by Vangede. Jeg holder meget af at tegne, og ligesom de fleste andre tretten-årige, at være sammen med mine venner. Den pige (som tit forveksles med en dreng) du ser ovenstående er mig.

Jeg ved at der findes en million danske blogs, og at du kan spørge hver velklædt pige på gaden om hun har en blog, og hun vil svare ja. Men dette er min blog. Så velkommen hertil.